Vi tilbyder også samtaler online

Jonas Nilsson

Autoriseret af psykolognævnet

Opnået specialistgodkendelse i klinisk psykologi og supervision

Medlem af Dansk Psykologforening

Gift og far til to piger og en dreng

I mødet

Det sker for os alle, at vi kommer i situationer eller livsomstændigheder, som vi har svært ved at håndtere selv. De fleste af os vil her finde støtte hos familie og venner. Nogle gange kan det opleves, at det ikke er nok at tale med de nærmeste, men der er brug for en helt neutral sparringspartner, som med faglig indsigt og erfaring kan hjælpe dig videre.

For mig er tillid, nærvær og respekt udgangspunktet i mødet med dig. Det har været nøgleord i min mangeårige erfaring som selvstændig psykolog og i forbindelse med mine tidligere ansættelser.

Du møder en anerkendende, nysgerrig og jordnær psykolog, som ved det kan være svært at tage det første skridt ind ad døren. Sammen vil vi skabe forståelse for dine udfordringer og finde det rette fokus, som du skal arbejde med i terapien.

Jeg er optaget af

Hvordan vi, med relativt små ændringer i vores måde at tænke og handle på, ofte kan skabe forandringer i vores liv. Forandringer som kan øge vores trivsel, glæde og motivation og samtidig styrke relationer i familien, blandt venner og i vores arbejdsliv.

Metode

Du vil opleve, at jeg benytter mig af flere forskellige terapiformer i vores sessioner. Det er vigtigt for mig at have et bredt spektrum af terapeutiske metoder for at kunne anvende de tilgange, som jeg vurderer er relevant for dig og din situation.

Jeg lægger stor vægt på, at mit arbejde tager afsæt i evidensbaserede tilgange og er af høj faglighed, og derfor holder jeg mig løbende opdateret via supervision og kurser.

Jeg er specialistuddannet i Kognitiv-Adfærdsterapi, hvor der særligt fokuseres på selvkritiske tanker, som ofte både forværrer og fastholder os i et uhensigtsmæssigt problemmønster. Endvidere er jeg trænet i andre evidensbaserede tilgange – særligt er jeg optaget af Compassion-Fokuseret-, Mentaliseringsbaseret- og Eksistentiel terapi.

Supervision og undervisning

Jeg har i mange år været supervisor og underviser for psykologer på vej mod autorisation og specialistgodkendelse. Ligeledes har jeg stor erfaring som gruppesupervisor for tværfagligt personale i forskelligartede institutioner.

Derudover har jeg undervist på universitetsniveau og på professionsbacheloruddannelser. Jeg har solid erfaring med at undervise ledelse og personale i private såvel som offentlige virksomheder.

Erhvervspsykologisk sparring

Jeg har kompetencer og erfaring i at hjælpe ansatte såvel som ledere i både offentlige og private virksomheder. Når jeres virksomhed står overfor udfordringer, som ikke lader sig løse internt, kan jeg hjælpe med:

  • Arbejdsrelaterede stressbelastninger
  • Mobning på arbejdspladsen
  • Krænkelsessager
  • Interne personalekonflikter
  • Afskedigelse af medarbejder
  • Ledelsessparring

Jeg har betydelig erfaring med at arbejde med frontlinjepersonale i Politiet, Kriminalforsorgen og i socialpædagogiske institutioner. De arbejdsmæssige belastninger, som personalet hér udsættes for, kan have stor betydning for arbejdsglæden, den personlige trivsel og familielivet.

Generelt

Jeg tilbyder terapiforløb, supervision og undervisning på engelsk. 

Som psykolog har jeg tavshedspligt. Alle oplysninger behandles fortroligt og efter de Etiske Principper for Nordiske Psykologer. Du kan læse mere om retningslinjerne her: https://www.dp.dk/etiske-principper-for-nordiske-psykologer/

Kontakt

Jeg ser frem til at byde dig velkommen i Huset Relief eller online. 

Hvis du har nogle spørgsmål, så er du meget velkommen til at skrive eller ringe til mig. 

Mail: [email protected]

Tlf.: +45 51 60 65 64